Fototur til Karlsgårde-værket

Den 10. august 2020 havde vi fået en aftale med to fantastiske herrer, som gerne ville give os en guidet rundvisning på Karlsgårdeværket, som de begge har arbejdet på i mange år, inden værket blev taget ud af drift. Et fantastisk hus, men ligeså meget området omkring Karlsgårde sø.

De to herrer fortalte levende om stedet, om arbejdet på værket, og var villige til at svare på de spørgsmål, der var. Der var mange af medlemmerne som deltog, og det virkede til at alle hyggede sig. Der kom mange fine billeder ud af denne aften. Efter tur i og på værket var der frisk frugt til alle samt egen medbragt kaffe/ the eller hvad hver enkelt havde med, ved søbredden.

Igen havde vejrguderne været med os, så vi havde en skøn sommeraften.

Tusinde tak til Torben Mølholm og Kurt Nim fra N1 for en rigtig dejlig aften, hvor vi følte os velkommen, og for at de også vil stå klar en anden gang.

Del denne side ...