På klubmødet den 12. januar 2026 blev vinderne af konkurrencen “Årets foto 2025” offentliggjort. Opgaven med at bedømme de mange flotte fotos var lagt i hænderne på Aage Mathiesen.
Her får du de 3 vindere – eller rettere de 4 vindere, idet 3. pladsen blev delt med Aage,s kommentarer:
1. pladsen gik til Bent Nicolajsen med dette foto

Et humoristisk, ja næsten abstrakt billede, som teknisk set står helt knivskarpt. – En utraditionel vinkel på et ellers klassisk safarimotiv. – Det er godt set.
2. pladsen gik til Inge Merete Jespersen med dette foto

Et teknisk perfekt og næsten magisk billede, hvor lyset fra den nedgående sol, får muslingeskallen til at ligne det pureste guld, som står i skærende kontrast til den mørke ensartede baggrund. – de mange bobler fra bølgeskvulpene, får næsten billedet til at se levende ud…- billedet har en rolig og næsten meditativ stemning, – som man får lyst til at sidde længe og kigge længe på..
3. pladsen blev delt mellem Henrik Nyvang Kristensen og Gunver Rasmussen med disse spændende fotos

Et teknisk perfekt makrobillede, som er taget i øjenhøjde med motivet. Når man går så tæt på som her, kommer man ind i en helt anden verden, og ser nogen ting og detaljer, som man aldrig har set før.
Trods den smalle dybdeskarphed, ligger fokus præcis på ”ansigtet”, selv om larven er i bevægelse. – Og krop og baggrund flyder næsten sammen, så billedet næsten fremstår 3D agtig…..

Et teknisk perfekt og modigt portræt, som står fint isoleret fra den mørke baggrund. – Lyssætningen er fin og blød, uden hårde skygger, og pigens hår og hud, står i fin kontrast til slangens stramme linier og skæl. – Og det at slangen dækker pigens øjne, får billedet til at fremstå lidt mystisk, ja næsten mytolgisk.
Stort TILLYKKE til de fire vindere og TAK til Aage Mathiesen for det store kompetente arbejde og fine kommentarer.
