Kategori: Fra konkurrenceudvalget …

Fif til fotokonkurrencen “In between”

Formanden har videregivet disse fif til fotokonkurrencen “In between” fra Folmer:

”In between”
Fotokonkurrencen mandag d. 21. oktober
Temaet lyder måske skræmmende og uoverskueligt, men bruger vi ”imellem” bliver det mere overskueligt. Emnet er valgt for at sætte nogle kreative tanker i gang.
Inspirationen til emnet fik jeg da så udsendelsen på DR K ”Årets mesterfotograf” fra 2014, afsnit 4 hvor deltagerne blev bedt om at levere et kunstnerisk fotografi med titlen In Between.
Jeg vil her komme med nogle eksempler, på hvad man kunne fotografere:
• En teenager, der står mellem et barn og en voksen person (barndommen/voksenlivet).
• En gyde med huse på begge sider.
• Striberne på vejen, med begge vejkanter.
• Chokoladekiksen, med chokoladen i midten.
• Noget sværere er det at fotograferer ”mellemrummet” mellem ordrerne i denne tekst.
• Et sort får, blandt hvide får.
• En fysisk/visuel/følelsesmæssig overgang.
• Et mellemprodukt.
• Landskabs og vejrmæssig…………..

Venlig hilsen
Folmer

Dommerkommentarer til de indleverede fotos til temaet “Lys i mørket”

Her er dommerens – Lars Kjærgaard Jespersen’s kommentarer til de indleverede fotos i konkurrencen ”Lys i mørket” med de tilhørende billeder indsat.

Hvis du hellere vil se billederne i større format/opløsning, kan du åbne et til formålet oprettet galleri – klik her.
Her er dommerens kommentarer indsat under hvert enkelt billede. Skift billede med pile-knapperne.

Vinder af fotokonkurrencen “Lys i mørket”

På fotoaftenen den 3. april blev sløret løftet og vinderne af fotokonkurrencen “Lys i mørket” blev fundet.

Dommer ved denne konkurrence var Lars Kjærgaard Jespersen, der til dagligt huserer i Lyne ved Varde. Lars kunne desværre ikke selv være tilstede, men Poul-Erik formidlede Lars’ grundige og kompetente kommentarer til alle deltagende fotos på glimrende vis.
Lars’ kommentarer til samtlige billeder vil blive “trykt” her på siden, når jeg lige har fået de tilhørende billeder.

Men vinderbillederne kan du nu se her.

Konkurrencens dommer Lars Kjærgaard Jespersen er i øvrigt selv en ivrig og dygtig fotograf. Du kan se hans billeder på hans Facebook.side:
https://www.facebook.com/LKJPhotoLyne/.

Jørn

Nyt år – Nye fotokonkurrencer

Nye konkurrencer venter forude.
Billeder til årets første fotokonkurrence, der har temaet Lys i mørke, afleveres den 11. marts.
——-
Anden konkurrence har temaet “Min melodi“. Billederne afleveres den 1. maj. Ved denne konkurrence skal billedet tænkes brugt som en illustration til en sang.
For ikke at gøre opgaven alt for svær, skal der sammen med billedet afleveres et lille ”skilt” med titlen på den sang, som billedet illustrerer. Billederne bedømmes af klubbens medlemmer.

God fornøjelse med kameraet / udfordringerne i det nye år.
Hilsen konkurrenceudvalget
v/Inge Merete og Poul Erik